Jeg er så klar!

Jeg er så klar!

Det er egentlig sjovt, at starten er så meget sværere end slutningen, når man skal skrive sådan et her indlæg. Men i fanger nok ikke pointen med det hele, hvis jeg bare springer direkte til slutningen, for det er jo selvfølgelig starten, der skal fange jer- så lad mig hellere komme i gang inden jeg kører helt af sporet.

Jeg har længe overvejet at springe ud i denne verden, hele 3 år for at være helt specifik!
Det kommer helt sikkert af, at jeg selv læser med rigtig mange steder og det er præcis denne platform jeg selv besøger, når jeg mangler inspiration til det ene eller det andet.
Modet har ikke været der før nu og jeg har altid følt der var meget langt fra tanke til handling, men nu er jeg her endelig!
Jeg blev heldigvis taget i hånden af Aleksandra, som også er helt ny i faget og startede op for ca. 2 uger siden.
Aleksandra og jeg kommer til at have et sammenspil og en rød tråd på tværs af vores blogs, altså et form for samarbejde i mange af de indlæg vi kommer til at lægge op. Vi synes selv det kunne være spændende at forholde sig til de samme emner og give jer to synspunkter på tingene, men det skal vi nok komme nærmere ind på. I kan læse Aleksandras første indlæg her, der også forklarer lidt om hvad, der kommer til at ske på mit domæne.
Det skal selvfølgelig lige pointeres, at der også vil være mange individuelle indlæg her på siden – SÅ har vi vist også nogenlunde styr på det, men det giver nok mere mening, når vi kommer rigtig i gang.

Jeg skal jo heller ikke afsløre det hele i første indlæg, så napper ligesom Aleksandra en kort og præcis introduktion.

Jeg hedder Melina Gialitaki (Ja-li-ta-ki), hvis man vil have lidt græsk udtale med oveni hatten.

Jeg er 22 år, men føler indimellem, at jeg er 40.

Jeg bor i indre by (København) sammen med min kæreste og vores 2 hunde Cleo og Ferg (Sir Alex Ferguson, og nej jeg har ikke valgt navnet).

Jeg arbejder fuldtid i ejendomsmæglerkæden danbolig, som salgskoordinator og læser til ejendomsmægler ved siden af.

Jeg har krudt i røven og altid mange bolde i luften. Det kan kun gå for langsomt og det er nok også grunden til, at jeg kan føle mig lidt halvgammel indimellem. Min personlighed vil nok nærmere altid være teenager.

img_0763

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er så klar!