Mor til 12 på 8 måneder!

DEBATTEN: Sabbatår

Sabbatår. Det er det første emne, både Aleksandra og jeg, skal forholde os til.

Aleksandra skrev i lørdags en kort introduktion, af vores nye tiltag “DEBATTEN”, som i kan læse lidt om her.

Jeg gik ud af gymnasiet i sommeren 2014, så det er efterhånden lidt tid siden, at jeg selv skulle tage stilling, til ovenstående.
Jeg husker tydeligt, hvor nem en beslutning, det egentlig var for mig at vælge sabbatår til, da jeg havde absolut ingen idé om, hvad jeg ville lave og hvor jeg overhoved skulle starte.
På trods af, at det på ingen måde var et dilemma for mig, blev der stadig placeret en byrde på mine skuldre, fordi jeg skulle tage minimum 1 år ud af kalenderen, som ikke havde noget som helst, med en videregående uddannelse, at gøre.
For hvad hvis jeg aldrig finder ud af, hvad jeg ville være? Burde jeg ikke bare have en lille idé om, hvor jeg skal ende? Hvad med de veninder, venner og bekendte, som vil være være langt foran mig, fordi de allerede er kommet ind på drømme uddannelsen og allerede ved, hvad de vil?
Det var blot en brøkdel af de tanker jeg havde, allerede inden mit sabbatår gik igang.
Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til nogle af de udsagn og selvom man slet ikke er alene om det, kan det være svært ikke, at lade sig stresse.
Så står man der som 19-årig, med en studenterhue der trykker og føler sig gammel og indhentet af tiden, selvom man har hele verden for sine fødder.
Hvis jeg kunne gå tilbage til mig selv i 2014 og give et godt råd, ville det helt sikkert være, at jeg skulle slappe af, nyde det og, at det hele selvfølgelig ville gå – for det hele går jo altid, og gør det ikke, så går det jo nok også alligevel! Man finder altid sin vej og man skal passe på, ikke at sammenligne sig selv med andre hele tiden, det er jeg nemlig rigtig god til selv, og det er tit det der spænder ben for mig. Heldigvis har jeg selv mange oplevelser der beviser, at hvor der er vilje er der vej og det behøver ikke være den vej alle andre går, eller den vej, som ens forældre måske mener man skal gå.

Sabbatåret har for mig, uden tvivl, været grunden til, at jeg har fundet min vej i livet (so far) og jeg er næsten sikker på, at jeg ikke var gået den vej, fået smag for den vej eller endt den vej, hvis jeg havde hastet mig ind på et studie, bare fordi.
Jeg startede selv ud med, at hoppe en tur til Kreta (hvor jeg kommer fra), i ca. 2 måneders tid, primært for at styrke mit græsk og besøge familie og venner. Da jeg ikke havde en krone på lommen, arbejdede jeg på et lækkert hotel, som jeg selv har boet på rigtig mange gange. Det var helt fantastisk og rigtig nervepirrende i starten, men det har helt sikkert været med til, at skubbe mine grænser og jeg har endda som bonus, fået en masse gode bekendtskaber med på vejen. Jeg havde “desværre” ikke fået sparet op til en back-pack tur rundt i Asien, selvom det var det jeg helst ville, men dette var et godt alternativ for mig.
Bare det der med, at få det hele på afstand, virkede super effektivt.


Ellers arbejdede jeg bare, som mange andre, hist og her, så jeg i det mindste havde lidt på CV’et, men stadig uden nogen anelse om, hvad fremtiden skulle bringe og mit første sabbatår, var nu ved at udløbe. På dette tidspunkt, var jeg stensikker på, at jeg ville ende ud i 2- 3 sabbatår. Jeg endte helt tilfældigt i en lille juicebar, hos en sød fyr, jeg senere blev kærester med, Phillip. Vi havde en masse fælles interesser og fandt løbende ud af, at ejendomsmæglerbranchen var én af dem – så først startede Phillip som salgstrainee og blot en 1,5 måned senere, endte jeg i selv samme firma, som salgskoordinator-trainee. Dette var en måned inde i det, jeg troede skulle blive mit 2. sabbatår. I dag, ca. 2 år senere, er jeg fastansat i drømme stillingen, samme sted.

Kort sagt, var det for mig, den aller bedste beslutning, og alle de tunge beslutninger jeg var så bange for, at skulle se i øjnene, blev i sidste ende, ikke så tunge endda og kom helt af sig selv, ganske naturligt. Derudover er jeg slet ikke særlig faglig, jeg keder mig nemt og afleveringerne bliver hurtigt alt for uoverskuelige, især når jeg føler, at det jeg laver, er ligegyldigt ift. min fremtid. Men efter jeg har fundet ud af, hvad jeg virkelig brænder for, hvor jeg vil ende og hvad jeg finder interessant, er det hele meget lettere, at forholde sig til. Nu sidder jeg med en blanding af fuldtidarbejde og et studie sideløbende, og det er slet ikke så uoverskueligt som det lyder, fordi det giver mening for mig.

Det vigtigste er nok i bund og grund, at man gør det man har aller mest lyst til og ikke bare gør det, der lyder bedst.
Det skal lige siges, at jeg virkelig tager hatten af for dem, der bare har styr på det når de går ud af 3.G, dem der bare ved hvad de skal og har et mål om, hvordan de når dertil, uden nogen pause i form af sabbatår. Men havde jeg selv, dengang efter 3.G et klart mål om, at jeg skulle være ejendomsmægler, er jeg faktisk ikke engang sikker på, at jeg havde taget den direkte – for et sabbatår var også et vigtigt afbræk for mig, simpelthen fordi jeg var mættet og klar til en pause og det kan man jo sagtens have brug for, selvom man udmærket godt ved, hvad det næste step er.
Så ja, det vil jo altid være en individuel vurdering, men jeg synes virkelig ikke, at det må været pga. presset og spørgsmål som; “skal du ikke til at studere?” og “hvad vil du egentlig med dit liv?” der skal afgøre det, og heller ikke selvom, man er på sit 3. sabbatår. Der kommer som regel ikke noget godt ud af hastværk og det bliver højst sandsynligt ikke lettere af, at man ikke er parat.
Vi er jo heldigvis alle forskellige, men en ting er sikkert, hvor der er vilje er der vej, og for nogen er vejen bare lige lidt længere. Men det er også helt okay, efter min mening.

Det her indlæg er min personlige holdning til emnet ’sabbatår’ – Aleksandra har også skrevet om selv samme emne, som du kan læse her.

Det er selvfølgelig ikke alle, som vil finde dette indlæg aktuelt eller relevant, men der er heldigvis en masse andre, forskellige emner, vi kommer til at berøre. Har du nogle gode idéer til, hvad det kunne være, tager vi meget gerne udfordringen op!

fullsizerender-jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor til 12 på 8 måneder!