En lille getaway...

5 dage på Gran Canaria

Så er der endnu engang høstet gode minder, til dagen og vejen!
På trods af, at det kun var en 5 dages getaway inkl. rejsedage (5.5 time pr. vej), som jeg forklarede lidt om, i mit tidligere indlæg, har vi VIRKELIG fået noget for pengene. Der er altså ikke blevet sparet på oplevelserne og timerne er brugt flittigt, men der er også taget hensyn til “midt på dagen” lur og ingen alarmer! For det er jo også ferie.
Da jeg personligt selv synes, at det er mest spændende når sådanne indlæg, indeholder en masse billeder, holder jeg mig ikke tilbage med det – det giver bare et bedre indblik i, hvad vi har lavet og hvordan omgivelserne og stemningen har været.

img_2003

Vi ankom torsdag omkring en 17-tiden, efter 9 timers laaang rejse.. Jep.. Vi tog da lige en mellemlanding i Bruxelles, på vejen derned (måske lidt overkill for 5 dage), men det var altså det hele værd og solen var stegende hed, da vi gik i land (altid et godt tegn). Vi blev taget imod på bedste manér, med kold rosé på båden, af vores venner Tommas, Suz, deres datter Sommer og deres hund Charlie i Puerto de Mogán, hvor deres båd “Summerstar” lå i havn – Man kan iøvrigt følge deres tur rundt i verdenshavene på instagram, som de er super effektive til, at opdatere med alt hvad de nu finder på og samtidig give os herhjemme, lidt eksotiske vibes på en regnfuld, mørk dag – Tommas er så modig, at han lige om snart sejler over Atlanten i forbindelse med ARC 2017 (The Atlantic Rally for Cruisers), med nogle gutter og planen er, at de altså rammer Caribien omkring december, hvor resten af familien støder til. Blot lidt til de rejse og båd interesserede! Jeg tager altså virkelig hatten af.

Tilbage til Puerto de Mogán, som jeg virkelig kan anbefale, at man tager et smut forbi, hvis man ender på Gran Canaria en dag! Hold da op, hvor var der bare god havnestemning, farverige bygninger, masser af lækker fisk og søde mennesker! Det var helt klart det bedste sted, vi var på turen og heldigvis også der, vi holdte til mest – hvis man altså ikke tager det store hav, med i betragtningen!
Man bliver virkelig overvældet over, at man kan gå fra iskolde Danmark, fyldt med regn og ikke det der ligner en blå himmel, til dette paradis! 30 grader, næsten skyfrit og kold rosé i glasset, alt imens solen går ned over havnen, i de smukkeste farver, som ikke engang nedenstående billeder retfærdiggøre! Man tager det virkelig ind, når man sidder der og tænker over, at man stod op til det ene og går i seng til det andet.

img_2004

Dagen efter var det meningen, at vi skulle have været ude at sejle og lave en masse forskellige ting på havet, men da vejrforholdene ikke altid er med en, må man bare finde alternativer og det var heldigvis ikke svært, med alt det udstyr Tommas og Suz havde! Det var heldigvis heller ikke solen eller temperaturen der fejlede noget, men mere strømmen og bølgerne der var lidt oprørske – det fandt Phillip og Tommas hurtigt ud af, da de testede vandene i gummibåden tidligt på dagen, som jeg også var så heldig, at få en svingom i, da Phillip efterfølgende fik lov til selv, at prøve kræfter med den – og der skulle jeg naturligvis med.

img_2006

Vi fik senere på dagen, pustet to paddle boards op og brugte en masse tid på at øve, og få balancen i orden, da hverken Phillip eller jeg havde prøvet det før. Vi holdte os dog i havnen, da bølgerne ikke var noget at skrive hjem om der og på trods af, at jeg er gammel balletbarn, var jeg da ikke nær så yndefuld og let på tå, som jeg lige troede haha. Det var virkelig sværere end jeg havde regnet med og når jeg samtidig havde en indre mission om, ikke at falde i vandet, trickede jeg min hjerne endnu mere og mine ben var som gelé – meeeen jeg kom da op at stå og det blev endda dokumenteret!

img_2009

Turen på havet blev udskudt til om lørdagen, og det viste sig, at være overskyet hele dagen, men bølgerne var blevet tæmmet og temperaturen var fortsat høj, så vi drog afsted da morgenmaden var indtaget. Her var det jo meningen, at jeg skulle ud og svømme i det åbne hav, men jeg er åbenbart med årene, blev lidt “paranoid” for hvad der nu gemmer sig, under overfladen og så endda på trods af, at være født nær havet på Kreta. Så den tjans lod jeg drengene og 5 årige Sommer om, alt imens jeg svingede kameraet, optog en masse videoer og holdt Suz med selskab på dækket (det er jo næsten det samme).

Selvom jeg i denne omgang slap for våde lokker, kom jeg da alligevel på prøve og overtog roret som en rigtig kaptajn (med autopilot bevares) og igen slog Sommer mit mindre modige jeg og fik svinget roret frem og tilbage, alt i mens båden svingede fra side til side mellem bølgerne, uden den mindste frygt i øjnene. Jeg savner altså, at være lille og frygtløs.. For det var jeg faktisk også engang – det må jeg lige, arbejde lidt på 🙂

Det var en skøn dag, men vi måtte jo nok erkende, at havet bare er mere smukt og farverigt, når solen skinner ned på det.
Heldigvis var det jo ikke sidste forsøg, da vi allerede dagen efter, skulle på den store sejltur fra Puerto de Morgán til Las Palmas. En tur på anslået 4-5 timer.. Det viste sig dog, at blive liiiidt længere.
img_2007

Efter sådan en lang dag på havet, med vind i håret og masser af sol, sover man altså bare helt bedøvet. Selvom kahytterne ikke er 5-stjernet hotel niveau, har jeg aldrig sovet bedre! Jeg savner helt at ligge i en lille kahyt, kun bestående af seng og dyner og hvor ingen alarmer er tilladt!
Det skal da lige pointeres, at man selvfølgelig lige fik en lille gibbernak inden sengetid og en lang snak, om alt mellem himmel og jord – det hjælper nok også på det!

Dagen kom, hvor vi skulle ud på den store sejltur (nok mest for mit og Phillips vedkommende), da det nok ikke var noget vildt, for hverken Suz eller Tommas, som kort før vi ankom til Gran Canaria, lige havde guffet en 5 dages tur, med lækker nattesejlads i sig.
Men jeg var spændt som en flitsbue og de første par timer derude, gik let som en leg og heldige som vi nu er, var der både helt vindstille og skyfrit! Smukt, smukt, smukt.
Det ændrede sig selvfølgelig som det nu gør, ude på Atlanten og vi gik fra glansbilledet, til både dønninger, bølger og en masse modvind, som ændrede vores tidshorisont fra 4-5 timer til hele 7 timer – men nu skal jeg heller ikke, gøre det værre end det var, for jeg elskede det virkelig! Men det er nok ikke for de mindre søstærke-typer og folk med tendens til søsyge. Selv hunden Charlie måtte overgive sig til kvalmen, mens resten af os, fokuserede på horisonten, når det var værst og så gik det jo helt fint.
Der blev både tid og overskud til at fiske (desværre uden gevinst), og læse en masse britiske sladderblade, yes!

img_2008

Vi sejlede fra kl. 10 – 17 og efter lidt besvær med hensyn til, at få oplyst en bådplads, da havnekontoret holdte søndag, blev der taget en beslutning og vi kom i havn og gik straks på jagt efter mad og væske.
Las Palmas var ikke lige min kop te, men jeg havde selvfølgelig heller ikke helt tiden, til at udforske sådan en storby – til gengæld fik vi en masse gode drinks, lækker mad og en stor lejebil for ingen penge, som vi kunne udforske øen i.
Og det havde vi lige præcis 1,5 dag til, så der var fart på drengen.
Dagen efter kørte vi lidt random rundt uden en plan, endte 1 km. oppe på et bjerg inkl. rigtig bjergkørsel (ikke for sarte sjæle) og fik set nogle flotte, men lidt ligegyldige byer, hvad angår mad, butikker og befolkningstal – men vi havde det sjovt og det er trods alt det vigtigste.
For lige at vende tilbage til maden, er jeg faldet helt pladask for en nyopdaget madkærlighed, også kaldet Gambas Pil Pil, som kort sagt er rejer i hvidløg og olie, MUMS! Har du ikke smagt det før, så kom igang! Men husk, at resten af dit selskab, helst skal indtage det med dig, for hvidløgslugten hænger ved læææængeimg_2013
img_2012img_2011
Alt i alt var det 5 fantastiske, veludnyttede dage – den vej går det jo heldigvis ofte, når man befinder sig i godt selskab!

Jeg havde dog lidt svært ved, at gøre det kort, på trods af rejselængden (godt det ikke var 2 uger, hva?), men jeg håber i kunne sætte jeg lidt ind i følelserne og måske endda, drømme jer lidt væk.
Slutteligt et billede, med min yndlings rejsemakker og bedre halvdel og den smukke morgenhimmel, vi forlod, da vi tog afsted til lufthavnen mod Danmark. img_2015

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille getaway...