Hyggetøj til de kolde tider

Første jul som vært!

img_3755

2017 er året, hvor jeg fik min debut som vært for juleaften. Det skal lige siges, at jeg på ingen måde stod for hverken alt maden eller rengøringen for den sags skyld. Der er min mor fortsat verdens bedste hjælper og kok, den havde jeg sgu ikke klaret uden hendes hjælp – måske om et par år. Men jeg lagde lejlighed til, købte og pyntede juletræ i selskab med min søster og 2 nevøer, sørgede for, at folk hverken sultede eller tørstede og styrede slagets gang. Hele 13 mennesker inkl. 2 børn og 3 hunde var vi samlet og det var simpelthen en helt fantastisk aften, hvor næsten alt gik smertefrit! Det eneste jeg kan komme i tanke om er nok, at min brors hund (som iøvrigt var en af vores hvalpe), var grænseløst rastløs og hoppede rundt som en stukket gris hele aftenen haha, det var sgu lidt anstrengende i længden, men det er en bagatel. Min kæreste var heller ikke en del af det, da han holdte jul med sin egen familie, hvilket jo er meget forståeligt, men ham manglede vi også for, at fuldende det hele.
Lejligheden jeg bor i, er dejlig rummelig og der er masser af albuerum, hvilket gør det lidt mere overkommeligt, at være samlet så mange voksne, hunde og børn – derudover har vi et værelse, som vi til dagligt benytter som “hundeværelse”, da vi slet ikke kan fylde sådan en stor lejlighed ud selv, endnu. På det værelse, er der en gynge, som mine to nevøer havde stor glæde af hele aftenen og hvor der var plads til juletræet, som stod smukt i midten – det betød også, at vi for første gang, så længe jeg kan huske, fik danset om juletræet, da der faktisk var plads til det! Super fedt! Vi spiste og drak en masse, åbnede gaver i flere timer og nød hinandens selskab – og det er faktisk første gang, at jeg som “voksen” allerede har nået, at savne julen og alt der hører med.

img_3756Vi startede morgenen ud med, at hoppe ned i Kongens Have og give hundene en rigtig god morgentur, da det var begrænset hvor meget frisk luft, de ville indtage resten af dagen. Aldrig har jeg oplevet Gothersgade og Kongens Have så rolige, det var nærmest en spøgelsesby! På den fede måde 😉

img_3754Der har været lidt panik over mig den sidste uge op til jul, over vores juletræ. Jeg var ivrig og ville være i rigtig god tid i år (åbenbart alt for god tid) og derfor, købte jeg træet allerede d. 3 December, altså 1. advent… Det nåede desværre næsten, at dø fuldstændig, men vi fik lige lavet en lille makeover, på selve dagen og det endte jo meget fint alligevel. Men nu ligger 90% af granet også på gulvet.img_3757Min ældste nevø, som har det for overdrevet over gyngen og gaverne.

img_3748Til jul spiser vi altid både en masse lækker and og flæskesteg med sprøde svær, det er bare det bedste jeg ved! Og eftersom, at jeg stod for gildet i år, var jeg jo også så heldig, at resterne hørte til, hos mig! Best decision ever! Jeg spiste derfor rester til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert igår (helt uden, at skamme mig).

Jeg håber i har haft en ligeså dejlig jul som mig, fyldt op med kærlighed! 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hyggetøj til de kolde tider