Søndags-uniformer og en lang uge!

Mine yndlings restauranter i København K

Jeg elsker, at tage ud og hygge mig med vin/drinks og noget lækker mad og gør det ret ofte, derfor har jeg samlet 5 af de steder, jeg oftest besøger, også “bare” for hyggen og et godt glas vin.

  1. Bistro Central – Ny Østergade 20
    Det er helt klart her, at jeg oftest kommer i øjeblikket. For det første ligger det lige om hjørnet fra hvor jeg bor (det gør flere af de andre steder naturligvis også), men der er virkelig også gode priser, både på maden, drinks, vin og kander (175 kr.!!!) 😉 Her er det oplagt, at tage hen, såfremt man skal have en drink og lidt let, da man kan købe en masse forskellige lækre snacks og sideorders udover deres større retter og få en stor Aperol Spritz for 75 kr. – det er ikke mange steder drinks koster under 100 kr.
    Kan man ligesom mig også godt lide, at sidde udenfor under varmelamper og tæpper, er det også optimalt her! Derudover har de ofte plads og det kræver ikke den helt store planlægning at stikke snuden forbi.

    img_5110

  2. PS Bar & Grill – Pilestræde 12A
    Det er og har altid været favoritten og jeg elsker alt ved stedet, stemningen, maden og især deres passionfrugts sangria! Her tager jeg oftest hen, i sammenhæng med en efterfølgende bytur, da PS bar lægger op til det hele! Man kan ikke andet, end at komme i mægtigt humør, når man sidder derinde! Om sommeren er det er også helt fantastisk at sidde ude foran, hvor der (ligesom om vinteren) er smækket borde og varmelamper op. Priserne er helt okay, men kanderne betydeligt dyrere end på Bistro Central – de har dog heller ikke Passion Sangria.

    fullsizerender-1

  3. Ravage – Kongens Nytorv 16
    Ravage besøger jeg stort set kun i sommerperioden, da jeg klart foretrækker at sidde udenfor (de har dog rigeligt med varmelamper i vinterperioden også) og af en eller anden grund er temperaturen altid 10 grader højere foran Ravage end i resten af København, når solen skinner haha OG de har rigtig god rosé! Det er så hyggeligt at sidde foran og spise moules frites eller tartar (i kan nok se et mønster) og drikke rosé imens solen bager – deres mad generelt er HELT i orden!

    fullsizerender

  4. Köd – Admiralgade 25
    Hvis man vil ud og spise lækkert kød, i lækre omgivelser, med lækker vin (de har et kælderkort med vilde vine), så er Köd helt sikkert stedet! Helhedsoplevelsen er spot on og man kan skære kødet over med tungen! Ja TAK. Der er så fint derinde og servicen er god, så det kan helt sikkert anbefales, hvis man vil ud og forkæles. Derudover koster deres drinks ligesom på Bistro Central også 75 kr.

    fullsizerender

  5. Bistro Royal – Kongens Nytorv 26
    Det er en sikker vinder! Her får du altid meget mad og mæt mave for pengene. Jeg plejer, at tage deres ‘BÆUF’ som indeholder helstegt oksecuvette, pomfritter (upgrade til trøffelfritter +10 kr. – Som man jo gør!!) og lækker salat for kun 200 kr. Det smager bare altid godt! Om sommeren er det også skønt, at sidde udenfor med lækker tartar og sol.

img_5116

Jeg håber i kunne bruge det og måske endda få lidt inspiration og jeg tænker, at jeg også vil lave et indlæg med mine yndlings brunch/kaffesteder i byen senere hen – men kom endelig også med jeres favoritter! Det er altid dejligt, især hvis man som mig ender de samme steder igen og igen. Udvid min horisont, tak 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags-uniformer og en lang uge!