VIDEO: 3 uger i Thailand

20 ting jeg fandt ud af på vores rejse

 1. Alting er langt mere farverigt og smager bedre, den første og sidste dag på ferien. Det er som, at man bare ser det hele med lidt mere klare øjne, når man kommer første dag og er helt overexcited over at være der, samtidig føler jeg også altid, at vandet liiiige er blevet lidt mere turkist, himlen lidt mere blå, palmen endnu grønnere og vandmelons shaken ekstra god, på sidstedagen, typisk når nu man skal hjemad. Det handler helt sikkert om, at man er mere opmærksom.
2. Man skal ikke vælge noget som indeholder ordene “spicy” eller “hot” i menukortet, når man er i thailand.. Det gør faktisk ondt.

3. Højeste mode i Asien pt. fornemmer jeg lidt går ud på, at gå fuldstændig ens klædt med ens bedre halvdel, eller generelt bare, hvis man er i samme familie. Det var både thaiere og kinesere som gav gode eksempler på dette. Phillip var ikke helt frisk på, at købe et matchende sæt endnu, men det kommer nok.
4. Man kan ikke mærke når man har 39+ i feber pga. varmen. Faktisk rimelig smart, nu jeg tænker over det.
5. Man får ikke særlig pæne tanlines af birkenstock. Okay, den gav måske sig selv.
 6. Jeg har fundet ud af, at tiden går lidt langsommere (på den gode måde) og, at det hele er ekstra rart, hvis man lige stopper op engang i mellem og siger til sig selv “HUSK denne følelse”, “HUSK at nyde det”, “HUSK hvor heldig du er lige nu”. Helst flere gange dagligt, så man lige får evalueret det hele inde i hovedet og får smagt lidt bedre på tingene. Det er som om man først husker hvor heldig man egentlig var, da man sad på stranden med en mangojuice i hånden, når man er retur. 
7. Man kan, hvis man er heldig, blive opgraderet på sit hotel, fordi man går rundt og filmer med sit GoPro og/eller andre kameraer, fordi de så tror, at man er noget vigtigt 😉
8. “Thai Herbs” er grunden til, at jeg troede, at jeg ikke kunne lide det meste Thaimad. Nu bestiller jeg det uden og det hele smager fantastisk. Bedre sent end aldrig.

9. Man skal ikke vælge “Aloe Vera”-massage, selvom man ligner det danske flag og thaidamen insisterer (aloe vera er eftersigende rigtigt godt for solbrændt hud).. Medmindre man kan lide følelsen af, at ligge i et køleskab i bikini i en time. (det er KOLDT! Hvis man var i tvivl)
10. Hvis man kører på scooter, som turist i asien, kan det umuligt undgås, at man bliver stoppet og får en bøde for det ene eller det andet – de skal nok finde på noget. Den er stensikker hver gang. Man skal heller ikke tage diskussionen op på nogen måde. Accepter, accepter, accepter.
11. Alt du køber i thailand, bliver en vennetjeneste. “special price for you my friend”.

12. En blanding af vodka/redbull, Mai Tai og Sambuca shots virker som en form for trylledrik på mig og alt der hedder sund fornuft er en by i Rusland.
13. Man skal købe en bronzer i lufthavnen, eller før man er taget afsted. Når man endelig finder en pudder der ikke er kridhvid eller kommer fra mærket “snail white”, forhandles den altså ikke i landet. I hvert fald ikke alle de steder jeg kom.. Udover Phuket Night Market.. Rimelig sikker på, at den hverken var parfume eller parabenefri.
14. Man skal ikke være bange for hajer i Thailand (derfor jeg var meget ude at snorkle denne gang), der har i alt været 1 hajangreb i Thailand nogensinde, så jeg tog sgu chancen.

15. Hvis man i en forhandling prøver at forklare, at de der nike sko ikke kan koste det samme som et ægte par, når nu de er fake, får man svaret ” jamen det er ægte fake”, hvis man var i tvivl. Det er det nye! Hvorfor vælge ægte, hvis man kan få ægte fake. Elsker at de kan få alt til, at lyde og fremstå endnu mere attraktivt end det egentlig er. De er meget overbevisende. Det er kvaliteten bare ikke altid.
16. Hvis man kan lide at gå på live music barer, skal man også være rigtig meget til Wonderwall – Oasis (men okay, hvem er ikke til det?)
17. Jeg har sparet langt over 5.000 kr. på data i udlandet. Tak 3likehome
18. Jeg skal have en indbygget king size bed på et tidspunkt. SÅ behageligt og det kan virkelig også gøres pænt. De kan sgu noget med håndværk.
19. Ift. privatlivets fred, så er der ikke meget af det, på de thailandske hoteller. Kæmpe glasvæg som forbinder værelse med badeværelse er i høj kurs og jeg tror, at jeg max har været på 1 hotel, som ikke synes det var det rigtige, at have panorama udsigt til toilettet.
20. Det er rigtig smart, at have et godt sovehjerte, når man efter 12 timers forudgående rejse, opdager med tåre i øjnene, at man ikke skal sidde ved siden af sin kæreste på flyet, de næste 11 timer. Jeg blinkede en gang og så var jeg i Kastrup, det var rimelig lækkert når nu jeg havde 0 på overskudskontoen.

Fik i forresten set min nye GoPro-video fra vores tur til Thailand? Ellers kan den ses her.

2 kommentarer

  • Det lyder jo ganske himmelsk – pånær det med manglende privatliv og kopivare, men er nu villig til at bytte det meste for i en tur til sol og varme (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Melina

      Det var det virkelig også! Heldigvis overskygger de gode ting jo ofte de dårlige på sådan en tiltrængt rejse! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: 3 uger i Thailand