Skøn weekend med fødselsdag, tømmermænd og sol

Kjole: Zara
Det har nok været en af de bedste weekender længe og jeg havde ovenikøbet fået lov til, at holde fri igår (søndag), for første gang i flere mdr. grundet min fødselsdag.
Jeg er stadig lidt (meget) ramt, da der ikke har været mange sekunders afslapning siden fredag, hvor jeg var på Mash med kontoret, hvilket stak helt af.
Fredagen startede i Nyhavn med kollegaer, aperol, dark & stormy og sol, hvorefter vi tog videre og fik verdens lækreste porterhouse på Mash, med tilhørende MANGE drinks og traditionen tro, skulle vi jo naturligvis være det sidste selskab der forlod restauranten. Jeg ved ikke hvordan det endte med, at vi efterfølgende alle mand stod i min lejlighed og festede til kl. 04:00, men jeg kan sige så meget, at det var rimelig op ad bakke, da jeg lørdag skulle have 14 mennesker til fødselsdag selv samme sted. Jeg bliver nok aldrig helt voksen og fornuftig haha, men det var det hele værd.
Igår havde jeg så rigtig fødselsdag, og den blev brugt i mors have med brunch, aperol og masser af sol! Efterfølgende fortsatte den i samme stil med gåtur på Ofelia Plads, Øl i Nyhavn og lækker mad på Bistro Royal! Jeg er helt høj over, hvor skønne dage jeg lige har været igennem og jeg har endda endnu en fødselsdagsfest til gode på fredag, for en håndfuld venner – og det plejer heller ikke, at gå stille for sig. Idag har min søde mor fødselsdag, så den står endnu en gang på familie, lækker mad og forhåbentlig en masse solskin senere på dagen!
Hvis i bare har haft en halv så god weekend som mig, så er det rigtig godt!
Ingen kommentarer endnu